Randers Volleyballklub  

Velkommen Spillesteder
Kidsvolley Teenvolley Dame 1, 1.div Dame 2, Serie 1 Dame, ALL Stars Herre 1, 1.div Herre 2, Serie 1 Herre, Old Stars
RAV Cup Bestyrelse Sponsorer Medlem
Blanketter Billeder
2008/2009

Velkommen til Randers Volleyballklub

Randers Volleyballklub er en forening, hvor der skal være plads til alle – børn, voksne, turneringsspillere og motionister. Vi er en forening, der giver plads til både nybegynderes og elitespilleres ambitioner, men er også et sted, hvor der lægges stor vægt på klublivet, ansvar for fællesskabet og teamspirit.
Randers Volleyballklub er en forening, du kan være tryg ved.

Historie
Randers Volleyballklub blev stiftet i april 1975 på Randers Amtsgymnasium (heraf RAV).
Tidligere hed klubben »Randers Amtsgymnasiums Volleyballklub«, men da mange troede, at kun elever fra det daværende amtsgymnasium kunne blive medlem, blev navnet ændret.

De første år var RAV en lille forening, hvor alle kendte alle, men med tiden kom der flere og flere medlemmer, og klubben er i dag en ganske stor forening med hold på alle niveauer lige fra elite til nybegyndere. Herudover er der en ungdomsafdeling, der er så stor som aldrig før.

Praktisk information
Indendørs volleyball i Randers Volleyballklub foregår først og fremmest i Randers Real Idrætshal.

Klubben råder over to beachvolleyball-baner, som ligger ved siden af Kærsmindebadet.

Ønsker man at spille turneringskampe, skal der indløses licens hos Dansk Volleyballforbund. Benyt hertil www.volleyball.dk

Medlem
Alle interesserede kan melde sig ind Randers Volleyballklub. Medlemskabet giver, udover den direkte støtte til foreningen, ret til fuld deltagelse i den årlige generalforsamling. Læs mere her.

En anden mulighed for at støtte volleyballsporten i Randers er at blive medlem af støtteforeningen Randers Volleyballklubs Venner.

Randers Volleyballklubs Venner
En selvstændig forening - Randers Volleyballklubs Venner – driver i forbindelse med Randers Real Idrætshal et cafeteria, hvor man i forbindelse med sin træning kan hygge sig sammen med holdkammerater og møde andre medlemmer af Randers Volleyballklub. Læs mere her.

Vil du vide mere om volleyball i Randers Volleyballklub så kontakt bestyrelsen.

Støt vore sponsorer, de støtter os: